Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Når du afleverer dit barn

Aflevering om morgenen

Om morgenen åbner vuggestuen og børnehaven sammen klokken 6.45 i vuggestueafdelingen. Omkring klokken 7.30 deler vuggestuen og børnehaven sig op.

De voksne møder hvert enkelt barn med et smil og et godmorgen. Afleveringen foregår som udgangspunkt i døren ind til stuerne, hvor en voksen tager imod dit barn og hjælper med at vinke farvel og herefter komme i gang med en leg eller aktivitet. Nogle børn kan blive kede af det i afleveringssitutionen, og det er helt okay. Her er det vigtigt, at du som forælder viser dit barn, at det er tid til at sige farvel, og at der er en voksen som vil hjælpe med at vinke. I er som forældre altid velkomne til at ringe og høre, hvordan dit barn har det, hvis det har været en lidt svær aflevering. 
Personalet hjælper også gerne med råd og vejledning, hvis afleveringen kan være udfordrende over en længere periode. 

Det vigtigste er børnenes omsorg og tryghed, og derfor er der altid plads til et godmorgenkram, en langsom start eller at sidde hos en voksen. 

Når I afleverer jeres børn, er det vigtigt, at I får sagt godmorgen til en voksen så vi ved, hvem der er kommet. I skal også huske at tjekke jeres barn ind på AULA ved komme/gå skærmene ved stuerne. Det er hertil en stor hjælp, hvis I vil skrive jeres barns afleverings- og afhentningstidspunkt ind på AULA, da vi bl.a. bruger det til at organisere vores dag.