Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Læringsmiljøer

Pædagogik og læring fra 6.45-17.15

Børnene møder forskellige læringsmiljøer gennem hele dagen, hvor den voksnes rolle kan variere. Læringsmiljøerne kan komme til udtryk i forskellige situationer:

- Planlagte, vokseninitierede aktiviteter: her har de voksne planlagt en aktivitet med et bestemt formål for øje.
- Spontane aktiviteter: nogle gange kan det planlagte blive ændret, hvis børnegruppen viser tegn på, at de har behov for noget andet, eller at enten børn eller voksne er blevet inspireret af noget, der giver rigtigt god mening at udforske, undersøge, udfolde og eksperimentere med sammen med børnene.
- Børneinitierede aktiviteter: børnene er med til at vise os retning for, hvad vi skal sætte fokus på og vi lader børnene guide de voksne. Vi følger børnenes interesser og optagethed uden at have et bestemt mål for øje.
- Rutiner: der er rigtigt meget læring i rutinerne: bleskift og garderoben er der rigtigt meget læring ift. selvhjulpenhed, måltider, samlinger og meget andet.
- Leg: når børnene leger med hinanden finder der også kæmpe læring sted - i rollelege forhandler børnene, de afprøver forskellige situationer og de øver sig i at kunne sætte sig i andres perspektiv. Der ventes på tur, deles om legetøj, kommer med initiativer i legen, sproget udvikles og der øves i det med at være en god ven og konflikthåndtering. Der er ofte også mange følelser på spil i legesituationer. Alle disse ting børnene øver sig i gennem deres leg, støtter de vokse op om ved at være tæt på og kunne guide og hjælpe, sætte ord på følelser, konflikthåndtere og meget mere.

 

Læringen finder derfor sted hen over hele dagen og forskellige kontekster, og læringsmiljøerne er foranderlige, fleksible og dynamiske afhængigt af hvad børnene fortæller os med sprog og handlinger, hvad de har behov for.