Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Metoder

Vi bestræber os på at skabe en tryg og omsorgsfuld hverdag, hvor barnets trivsel kommer i første række. Vi bruger ICDP´s 8 samspilstemaer, som pejlemærker for at gøre hverdagen så givende og lærerrig for barnet som muligt.

De 8 samspilstemaer er:
•    Vis positive følelser over for barnet – vis du er glad for barnet
•    Juster dig i forhold til barnet og følg barnets initiativ/udspil
•    Tal med barnet om de ting, barnet er optaget af og prøv at få en samtale i gang.
•    Giv ros for det barnet klarer at gøre, og anerkend ham som den han er.
•    Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed sådan, at I har fælles oplevelser af ting i omgivelserne.
•    Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive det I oplever sammen og ved at vise følelser og entusiasme.
•    Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet.
•    Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde – ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen.

 

Derudover arbejder vi med "tid om børn" og tid med børn". Tiden om børn dækker over flere ting;

- Hver pædagogr har en halv times egen planlægning om ugen. Tiden kan bruges til at læse relevant litteratur, udarbejde trivselsvurderinger, printe, laminere og meget andet
- Hver gruppe har planlægnings- og evalueringstid hver uge. Her planlægges, evalueres og justeres de pædagogiske aktiviteter ud fra "Egedals Skema til Handling". Dette sikrer, at vi øger bevidstheden og systematikken omkring arbejdet med den styrkede læreplan og læreplanstemaerne.
- Hver uge er der indlagt tid til møde for husets 4 faglige fyrtårne + tid til pædagogfaglige møder eller andre relevante arbejdsgruppemøder.
- Mulighed for at bede om ekstra tid til andet arbejde ved behov

Og hvad skal alt dette så gøre godt for, tænker du måske? Og er det virkelig nødvendigt, at personalet skal "gå så meget fra børnene". Vi mener, at tiden om børn er med til at kvalificere og højne kvaliteten med børn. Når der er indlagt faste tidspunkter til andet arbejde, skal personalet heller ikke selv stjæle sig til den tid, og de kan derfor være nærværende og tilstede når de har tiden sammen med børnene.