Forudsigelighed og rutiner er en vigtig del i, at børn føler sig trygge, kan udvikle sig og har mod på at udforske og lære nyt. Når børnene ved, hvad de skal og hvad der forventes af dem kan de nemmere navigere i hverdagen. Derfor ser vores dage nogenlunde ens ud hver dag:
Aflevering og morgenstund
Klokken 6.45-7.30 er der fælles morgenaflevering i vuggestuen.
Klokken 7.30-9.00 Vuggestuen og børnehaven deler sig op. Børn og voksne møder ind løbende og vi siger farvel til mor og far og leger med vennerne. I børnehaven er der mulighed for at spise lidt formiddagsmad for de børn, der er sultne og har behov for en lille snack
Formiddagen
Klokken 9.00 er de fleste voksne mødt ind. I vuggestuen serveres der lidt brød og vand til børnene. Der holdes samling både i vuggestuen og børnehaven. Efter samling laves der pædagogisk planlagte aktiviteter med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer i den styrkede læreplan. Børnenes deles typisk op i mindre grupper og aktiviteterne er fleksible og tilpasses ud fra børnegruppen, hvad deres behov er, hvad de er optagede af, og hvor de er i deres udvikling lige nu og er i gang med at lære sig.
Omkring klokken 10.45/11.00 spises der frokost fra Fru Hansens Kælder.
Klokken 12.00 er sover de børn, der har behov for det middagslur og i børnehaven holdes der afslapning og herefter er der leg på legepladsen.
Eftermiddagen
Omkring klokken 14.00/14.30 er der eftermiddagsmad og herefter er der leg med vennerne, enten inde eller ude frem til børnene bliver hentet.